Bæredygtighed, ligestilling og ikke-diskrimination, de horisontelle kriterier er centrale i vores projekt, men hvordan arbejder man med dem i en forskerverden?
For at finde svar på spørgsmålet har Johanne Horsbøll fra projektledelsen interviewet Kajsa Paulsson, der er koordinator på Lunds universitet med en baggrund som ph.d. i medicin og Jeppe Knudsen Baden, der er ansat kommunikationsmedarbejder på Københavns Universitet.
I artiklen sætter vi fokus på hvordan ”MAX4ESSFUN” konkret har arbejdet med projektets ”spilleregler”, det vil sige de horisontelle kriterier, specielt med fokus på ligestilling, da forskerverden til dels er mandsdomineret.
Det er vigtigt at blive ved med at tale om kriterier, synliggøre dem overfor andre gennem involvering. Kajsa Paulsson fortæller:
”Vi er produkter af en kultur, men forudsætningerne for at opnå de horisontelle kriterier, er gode i dette projekt, fordi projektledelsen tager de horisontelle kriterier vældig alvorligt. At man skal tage toget, er et godt eksempel på en miljørigtig løsning, som understøtter de horisontelle kriterier. Det er ofte lettere at tage bilen, så et godt råd er, at blive ved med at følge op og blive ved med at italesætte sine handlinger overfor andre samarbejdspartnere.”
”Kriterierne (red. bæredygtighed, ligestilling og ikke-diskrimination) er meget forskellige, og skal gribes meget forskelligt an. Overordnet set har vores udfordring nok været at i forskningsverden har vi ofte en selvopfattelse af, at vi objektivt og nøgternt ser på kompetencer, faglige bedømmelser og artikler der har været gennem peer review og ikke rammer andre med fordomme, så hvordan får man italesat de ubevidste fordomme der findes?” spørger Jeppe Baden.
Ligestilling
Forskerpraksisen med faglige bedømmelser og peer reviews har til formål at gøre bedømmelsen objektiv og nøgtern. Men data fra Københavns og Lunds Universitet viser, at der inden for Science og de sundhedsvidenskabelige forskningsområder uddannes flere kvindelige kandidat- og ph.d.-studerende, men der er færre kvinder ansat i de akademiske topstillinger. Tallene nedenfor viser hvordan kvinderne positionerer sig før og efter deres uddannelser:
- Københavns Universitet (SCIENCE)
- Kandidat- og ph.d.-studerende: 55 % kvinder og 45 % mænd
- Professorer: 16 % kvinder og 84 % mænd.
- Lund Universitet (Medicin)◦Studerende 68 % kvinder og 32 % mænd
- Ph.d.-studerende: 55 % kvinder og 45 % mænd
- Professorer: 26 % kvinder og 74 % mænd.
Med til billedet hører dog, at på begge universiteter arbejdes der bevidst med, at talent kommer før køn, når ansøger skal bedømmes.
Jeppe Knudsen Baden fra Københavns Universitet fortæller:
”Det er generelt vigtigt at sikre ligestilling, fordi hvis man ikke lader alle komme til, vil vi gå glip af kapaciteter og fagkundskaber. Og på den lange bane, er det vigtigt, at der er forbilleder for unge mennesker af begge køn så vi fremadrettet rekrutterer de bedste talenter til at lave fremtidens forskning.”
Hvad gør I for at sikre en ”lige” udvikling mellem kvinder og mænd i projektperioden?
Det blev tidligt en del af ansøgningsproceduren at spørge til supervisors og de unge forskeres køn. Det gav styrekomitéen et godt arbejdsredskab, men virker samtidig som nethindeeffekt for ansøgeren i forhold til valg af samarbejdspartnere, beretter Jeppe.
Kajsa Paulsson fortæller:
“Vi har gjort os det klart, at der altid er en risiko for at udøve diskrimination enten på grund af køn (og kvinder er her en minoritet) eller tilhørsforhold til en anden minoritetsgruppe. Ønsket og viljen til at undgå diskrimination er høj, men det betyder ikke nødvendigvis at udviklingen går stærkt. Det er en proces der tager tid og vi må være både tålmodige og vedholdende i vores arbejde for at skabe forandring i ex. den patriarkalske struktur. I den del af forskningsverden der er relevant for MAX4ESSFUN er der flere mænd end kvinder, så en måde at fremme en mere lige kønsfordeling på er at gøre en ekstra indsats for at informere og tilskynde kvinder til at søge MAX4ESSFUN støtte til eksperimenter. Vi følger udviklingen ved at have statistik over antallet af ansøgninger og godkendte projekter for mænd og kvinder. Det giver os mulighed for at holde øje med situationen og diskutere mulige skridt for at fremme andelen af ansøgninger fra kvinder. ”
Ikke-diskrimination
MAX4ESSFUN har en stor og faglig bred styrekomité, sammensat af mænd og kvinder, forskellige nationaliteter og alle med internationale erfaringer, hvilket sikrer en bred faglighed i de eksperimenter der får støtte samt et diverst syn på ansøgningerne.
Bæredygtighed
På det lavpraktiske niveau har de koordinerende partnere, KU og LU, forsøgt at holde møder, når de alligevel skulle mødes i anden sammenhæng, for at holde rejseaktiviterne nede. Men samtidig er de bevidste om, at eksperimenterne der gives støtte til, kræver rejseaktivitet ud i hele verden ex. Japan og Canada.
”Forskerkulturen med skæve og lange arbejdstider, gør at visse bæredygtige løsninger så som møder over Skype eller elektronisk deling af arbejdsdokumenter er helt naturlige og har ikke krævet en egentlig indsats fra os af, men når de specielle instrumenter, røntgensynkrotron- og neutronspredningsfaciliteterne, som bruges i de forsøg vi støtter, ligger hvor de gør, så betyder det også, at der rejses med fly, men den forskning der udføres kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid” forklarer Jeppe.
Det er ikke kun det faglige, vi skal tænke på, når vi arbejder med de horisontelle kriterier. F.eks. har det betydet, at koordinatoren på Lund Universitet oftest bestiller vegetariske menuer til alle deltagere til møderne. Dette har haft en positiv spredning til andre faglige miljøer på universitetet:
”BMCs-skyddsrondsgrupp (Biomedicinskt centrums arbejdsmiljøudvalg) havde hørt, at ”MAX4ESSFUN” arbejdede med miljø- og bæredygtighed og ville derfor gerne lære, hvordan det er, at blive aktivt engageret i arbejdet med horisontelle kriterier. Jeg holdt derfor et oplæg om det at være den gode ambassadør” fortæller Kajsa.