De første 20 forsøg er godkendt

utveckling-tema2-740

Første februar godkendte ’MAX IV ESS FUN’ de første 20 phd- og postdoc projekter, som får støtte via ’MAX IV ESS FUN’. Formålet med delprojektet er, at understøtte forskning og samarbejde på tværs af de nationale grænser i forhold til at benytte neutroner og synkrotronlys. Det sker gennem støtte til PhD- og Postdoc projekter samt afholdelse af kurser, workshops og sommerskoler. Det er en stor succes, at der allerede er så mange kvalificerede projekter i den første ansøgningsrunde.

Stor variation
MAX IV ESS FUN er den største arbejdspakke i projektet og har otte universiteter samt ESS og MAX IV, som aktive parter. De godkendte projekter undersøger alt fra tropiske biers måde at navigere på til modificering af proteiner samt undersøgelsen af magnetisme, for ikke at tale om studiet af diabetes II og insulin. Eksemplerne her viser på bedste vis, hvor stor betydning de to faciliteter kan få for vores samfund i fremtiden.

Krav om excellent forskning og samarbejde
For at komme i betragtning til støtte fra ’MAX IV ESS FUN’, skal forskernes projektet både være af meget høj kvalitet og så skal den studerende ud over sin hovedvejleder også have en co-vejleder fra et af de andre universiteter i projektet eller fra MAX IV/ESS.

Allerede 11. april mødes styregruppen og godkender næste runde af projekter, som vil få tilskud fra vores projekt. Da del-projektet er stort har det sin egen hjemmeside, hvor du kan læse mere: www.max4essfun.ku.dk